Body SDS træning
Træning handler ikke kun om styrke og kondition – det handler om, at du kan bevæge dig frit, finde balance og mærke din krop.
Som en del af dit medlemskab tilbyder jeg online Body SDS‑træning, en metode, der hjælper dig med at bevæge dig smartere, skabe ro i kroppen og styrke forbindelsen til dig selv.
Hvad er Body SDS?
En holistisk træningsmetode, der styrker krop, sind og kropsbevidsthed.
Body SDS (Body Selfdevelopment’s System) er en træningsmetode, der fokuserer på kropsbevidsthed, mobilitet, styrke og balance i hele kroppen. I modsætning til traditionel træning handler Body SDS om mindful bevægelse, åndedræt og kropsforbindelse, så du får en mere bæredygtig og helhedsorienteret træning.
Body SDS adskiller sig fra andre træningsformer ved, at den arbejder systematisk med hele kroppen og organsystemet, både fysisk og mentalt.
Træningen er velegnet til alle – uanset alder, erfaring eller fysiske udfordringer – og hjælper med at frigøre spændinger, skabe bedre kropsholdning og balance mellem krop og sind.
Hos Harmonia Space foregår det hele online – så du kan træne, når det passer dig, og stadig få den guidede og nærværende oplevelse.
Hvad består træningen af
Min online Body SDS-træning på Harmonia Space bygger på tre centrale elementer, der giver dig en helhedsorienteret træning hjemme hos dig selv.
Centrering og stabilisering
Jeg guider dig gennem øvelser, der centrerer og stabiliserer kroppens led – fra storetåen til nakken – med fokus på korrekt funktion og alignment. Træningen virker udrensende, frigør spændinger og hjælper dig med at opnå bedre kropsholdning, grounding og nærvær.
Den første del af træningen er indadvendt, og du lærer at mærke kroppen, blive bevidst om dine bevægelser og finde ro i dit nervesystem.
Koordination og kondition
Herefter guider jeg dig gennem den mere dynamiske del, hvor energien løftes, og vi arbejder med koordination, kondition og muskelstyrke. Samtidig stimulerer vi organsystemet gennem bevidst bevægelse og åndedræt, så kroppen får energi, flow og øget kropsbevidsthed.
Øvelserne er legende og udadvendte, og du får mulighed for at udfordre kroppen på en mindful måde – også når du træner hjemmefra.
Udstrækning og smidighed
Til sidst guider jeg dig gennem rolige, dybe stræk, der løsner stivhed, øger smidighed og skaber balance i hele kroppen. Udstrækningen fremmer nærvær, kropsbevidsthed og indre ro, og giver dig en behagelig afslutning på træningen.
Her kan du virkelig mærke effekten af de tidligere øvelser, slippe spændinger og få en følelse af lethed, klarhed og velvære.
Hvorfor Body SDS?
Jeg har valgt at undervise i Body SDS, fordi jeg selv har mærket, hvor stor forskel det gør.
Som mor og travl hverdagsperson oplevede jeg, at jeg var stresset, fortravlet og ikke nærværende – Body SDS hjalp mig med at komme ud af hovedet og ned i kroppen, slippe spændinger og finde ro.
Body SDS er en træningsform, hvor hele kroppen arbejdes igennem, nervesystemet reguleres, og spændinger – især i nakke og skuldre – får lov at slippe. Træningen foregår i et tempo, hvor du ikke skal presse dig selv, men i stedet være nærværende og bevidst i bevægelserne. Du bliver guidet til at mærke din krop og arbejde med den – ikke imod den.
Jeg ser Body SDS som en stærk basistræning, der styrker både muskler og led, skaber et solidt fundament og gør anden træning mere balanceret og mindre belastende. Vi afslutter altid med en udstrækningsdel, hvor du mærker effekten af træningen og ofte oplever lethed og indre ro.
Hvad får du ud af træningen?
Du opbygger en ny bevidsthed omkring din krop – og en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at passe godt på den.
Derudover vil du kunne opleve:
-
Bedre kondition
-
Øget muskelmasse og stærkere led
-
En mere smidig krop og færre smerter i bl.a. nakke, skuldre, ryg og fødder
-
Bedre fordøjelse og søvn
-
Mindre stress og mere indre ro
-
Mere energi og glæde i hverdagen
Dit go-to sted, når du vil have ro i hoved og krop!
Du behøver ikke gøre det alene. Harmonia Space er dit faste holdepunkt med overkommelig træning, der regulere, styrker og smiddigør kroppen. Så du kan slippe spændinger i nakke, skuldre og lænd, få ro på tankerne og komme tilbage til dig selv – uden pres og dårlig samvittighed.
Hvem har gavn af Body SDS træning?
Det korte svar er: Det har de fleste, der er interesseret i at have en krop som fungerer og som ikke gider døje med smerter, skader, skavanker, dårlig fordøjelse og tankemylder. Bare lige for at nævne nogle stykker…
På holdene er der studerende, pensionister, fuldtidsarbejdende, deltidsarbejdende, sygemeldte, in between jobs, fysiske udfordringer, mødre, singler osv…
Hvem deltager på dine hold?
Det gør alle mulige skønne mennesker! På holdene finder du studerende, pensionister, fuldtids- og deltidsarbejdende, sygemeldte, folk “in between jobs”, mødre, singler og personer med fysiske udfordringer – kort sagt, alle, der har lyst til at træne og mærke deres krop.
Aldersmæssigt er vi typisk et sted mellem 20 og 70 år, så træningen er for alle.
Er holdet også for mig der er lidt stor?
Det kan du tro. Det vil være mig en ære at introducere dig til Body SDS træningen så du kan opleve, at motion faktisk kan være sjovt og rart uden at have tungen ud af halsen non stop.
Jeg har en skade/skavank. Kan jeg deltage?
Det er svært at svare på her, men oftest er svaret ja. Men skriv eller ring endelig til mig på info@primavida.dk eller 2855 8613. Så kan vi i fællesskab finde ud af om træningen er for dig.
Jeg er sygemeldt. Kan jeg være med?
Ofte vil svaret være ja, men vil du gerne have min mening, så kontakt mig endelig.
Jeg er vant til hård træning - får jeg noget ud af dette?
Helt sikkert. Og især hvis du gerne vil forbedre din performance og holde dig skadesfri. Din største udfordring bliver at sætte tempoet lidt ned og stadig vide at du får max ud af din træning 🙂
Jeg har ikke trænet længe - er holdet noget for mig?
Jeg vil gerne tabe mig - er holdet for mig?
Sådan, du er sej! Ja, holdet er også for dig der gerne vil frigive vægt. Jeg vil præsentere dig for en ny måde at tabe sig på, som er mere selvkærlig og vedvarende.
Har du spørgsmål så skriv eller ring endelig på info@primavida.dk eller 28558613.
Hvordan foregår det online?
Online træningen foregår live via Zoom. Er det første gang du bruger Zoom, kan du tjekke forbindelsen via den mail du får tilsendt, når du er tilmeldt.
Du kan vælge at træne uden at vise dit eget skærmbillede eller du kan dele. Mens vi træner, har du lyden slået fra.
Kan du ikke deltage live pga. tidspunktet, så kan du se med på replay efterfølgende 1 uge frem.
Alle holdets deltagere er velkommen til at benytte sig af replay muligheden.
Jeg kan ikke deltage alle gangene...
Det er helt ok. Vælger du holdet på 1 time, kan du altid se replay af dagens træning en uge frem – og lige så mange gange du har lyst til.
Det får du som medlem